Landsbybeboerne var angiveligt vrede, fordi de ikke var blevet beskyttet mod angreb fra bevæbnede grupper tidligere.
FN's Sikkerhedsråd fordømmer angrebet og udtrykker bekymring på grund af den forværrede sikkerhedssituation i den konfliktramte region.
De vrede landsbybeboere gik mod FN-basen i Bunyiakiri distriktet i South Kivu-provinsen efter et natligt angreb på deres landsby, hvor seks personer blev dræbt, oplyser FN-talsmand Monodje Mounoubai.
Indbyggerne siger, at FN-soldaterne intet gjorde for at beskytte landsbyen mod angrebet, der menes at være blevet begået af rwandiske hutuer fra De Demokratiske Styrker for Befrielsen af Rwanda (FDLR), siger Monoubai.
- Der blev affyret skud fra den demonstrerende folkemængde, og to af vores soldater blev alvorligt såret, siger talsmanden.
- Vores soldater skød ikke tilbage, da det ville have ført til et blodbad, tilføjer han.
Pakistan, der er for tiden er medlem af Sikkerhedsrådet, indkaldte til et møde om episoden. En erklæring fra de 15 lande i Sikkerhedsrådet fordømmer angrebet i skarpeste vendinger.
Medlemmerne i Sikkerhedsrådet gentager deres bekymring for "den forværrede sikkerheds og humanitære situation i Kivus og følgerne for den congolesiske befolkning".
Congo er en af de største olieproducenter i Afrika syd for Sahara. Landet var tidligere en fransk koloni og opnåede uafhængighed i 1960.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde