Vrede unge egyptiske demonstranter trængte natten til lørdag ind i den israelske ambassade i Egyptens hovedstad, Kairo.
Hundredvis af egyptiske soldater samt et større antal pansrede køretøjet blev samlet nær ambassadekvarteret, efter at USA's præsident, Barack Obama, opfodrede Egypten til at beskytte ambassaden.
Obama forsikrede ligeledes Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, om, at USA vil hjælpe til at løse konflikten uden brug af vold.
Mere end 450 mennesker kom til skade, mens en mistede livet, under de voldsomme uroligheder, som fik Egyptens indenrigsminister, Mansur al-Eissawy, til at hæve alarmberedskabet og aflyse ferier for landets politistyrke.
Ifølge statsligt tv kom også 46 politibetjente til skade under urolighederne, oplyser nyhedsbureauet Reuters.
Den israelske ambassadør forlod sammen med sin familie og medarbejdere ambassaden under massiv beskyttelse af sikkerhedsfolk. De tog direkte til lufthavnen, hvorfra de fløj mod Israel.
Imens er Israels konsul i landet blevet for at fastholde den evakuerede ambassade.
Urolighederne begyndte tidligere på dagen, da omkring 1000 demonstranter samledes uden for ambassaden og gik løs på muren rundt om ambassaden.
Demonstranterne fik lov til at ødelægge muren, selv om egyptiske soldater stod i nærheden for at beskytte ambassaden, og det lykkedes demonstranter at trænge ind i ambassaden.
Vidner fortæller til Reuters, at demonstranterne kastede dokumenter ud ad vinduerne i ambassadebygningen, mens nyhedsbureauet AFP berettede om affyrede skud i nærheden af ambassaden.
Demonstrationen var en reaktion på, at israelske soldater 18. august skød og dræbte fem egyptiske politibetjente under en jagt på væbnede palæstinensere på grænsen mellem Egypten i Israel.
Demonstranterne krævede i august, at den israelske ambassadør i Kairo skulle sendes hjem.
Egypten har bedt om en officiel undskyldning fra Israel for drabet på politimanden, og at de skyldige israelske soldater skal retsforfølges. Det har Israel nægtet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde