Vrede grækere valfarter til parlamentet

De vil have regeringen til at droppe de nedskæringer, som onsdag aften skal til afstemning.

Men Grækenlands premierminister, Antonis Samaras, forventes at kunne skrabe det fornødne flertal sammen til sparepakken - også selvom ét af hans regeringspartier ikke bakker op om den.

Når og hvis besparelserne bliver en realitet, kommer de til at koste grækerne 13,5 milliarder euro (100 milliarder kroner) i lavere lønninger, pensionsforringelser og højere skatter.

Det faktum har gennem længere tid skabt stor frustration og vrede blandt befolkningen, der tirsdag lammede den offentlige sektor ved at indlede en 48-timer lang strejke anført af landets to største fagforeninger.

- De har taget alt, vi ejede - vores penge, vores job, vores liv - og de stopper ikke, før de har rippet os fuldstændigt for at tilfredsstille europæerne, siger Popi Alexa, en arbejdsløs sygeplejerske.

Politiet vurderer, at mere end 40.000 mennesker, alene i Athen, protesterede på gader og stræder tirsdag, mens de blandt andet råbte: "Folket øverst - ikke tal og besparelser".

Men situationen er meget mere alvorlig end som så.

For vedtages spareplanen ikke, går Grækenland sandsynligvis bankerot den 16. november.

Den er nemlig en forudsætning for, at EU vil overføre (endnu) et kriselån på 31,5 milliarder euro - 235 milliarder kroner til det gældsplagede land.

Det er tredje gang på to måneder, at de græske arbejdere storstrejker mod regeringens bebudede besparelser.

Siden finanskrisens indtog i 2008 er én ud af fem grækere blevet arbejdsløse.

/ritzau/Reuters