Vrede spaniere går på gaden: Nu er det nok
Flere tusinder spaniere demonstrerer lørdag i Madrid mod besparelser og skattestigninger i det kriseramte, sydeuropæiske euroland, der er lammet af rekordhøj arbejdsløshed og recession.
Hovedstadens centrale Plaza Colena er pakket med lærere, sygeplejersker og socialarbejdere dagen efter, at den konservative spanske regering meddelte, at den vil præsentere nye økonomiske reformer i slutningen af september.
- Der er ikke et område inden for min branche, som ikke er blevet ramt af besparelser, siger den 52-årige læge Jorge, der kommet hele vejen fra Valencia.
- Det betyder en kraftig nedgang i den service, vi giver til patienterne. Det er simpelthen forfærdeligt, tilføjer han.
De nye nedskæringer er det først skridt i et økonomisk program, som Spanien er tvunget til at implementere, så landet kan modtage en gigantisk hjælpepakke fra de andre eurolande og Den Europæiske Centralbank, ECB.
De mange demonstranter synger og lytter til taler. Nogle vifter med bannere, hvorpå der står "Så er det nok" og "De sænker landet". Flere af dem udtrykker bekymring for deres børns fremtid i et land, hvor én ud af fire står uden arbejde.
- Vi er tilbage i 1950'erne, hvor spaniere blev nødt til at tage til Tyskland for at finde arbejde, siger den 50-årige lærer Adelaida Liviano.
Til trods for at Spanien så sent som i juli meddelte, at der ville komme besparelser for 56 milliarder euro, så vurderer mange analytikere, at det kun er et spørgsmål om tid, før Spanien igen skal have hjælp fra det internationale samfund til at reducere landets gæld.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned