Sådan så det ud under et vulkanudbrud sidste år ved Fagradalsfjall i det sydvestlige Island. Lava strømmer ned i et dalområde. Nu er et ny udbrud i gang onsdag ved Fagradalsfjall, og meteorologer advarer om, at noget stort kan være på vej. (Arkivfoto). Foto: Jeremie Richard/Ritzau Scanpix
Der strømmer lava ud nær bjerget Fagradalsfjall, oplyser Islands meteorologiske tjeneste.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En vulkan er onsdag gået i udbrud cirka 40 kilometer vest for Islands hovedstad, Reykjavik, oplyser landet meteorologiske tjeneste ifølge Iceland Monitor.
På optagelser kan man se lava, der flyder ud nær bjerget Fagradalsfjall på halvøen Reykjanes i den sydvestlige del af Island. Vulkanudbruddet ses som en brændende bræmme i jordoverfladen, og der udvikles en del røg.
- Udbrud er startet nær Fagradalsfjall. Den nøjagtige position afventer bekræftelse, skriver den meteorologiske tjeneste på Twitter ifølge AFP.
Det er samme sted, at der var et vulkanudbrud sidste år. Det varede i et halvt år.
Tidligere onsdag advarede Udenrigsministeriet i København i en opdateret rejsevejledning for Island om, at der er fare for vulkanudbrud og jordskælv.
Annonce
Ministeriet henviste til, at der målt forhøjet aktivitet i undergrunden på Reykjanes.
- Undgå områder med fare for jordskred og nedrullede sten fra højere liggende områder. Vær opmærksom på løse genstande i dine opholdsrum på grund af rystelser, hed det.
Folk på Reykjanes havde i løbet af natten set, at der steg røg fra området.
Einar Hjörleifsson, der er ekspert i naturkatastrofer hos Islands meteorologiske tjeneste, oplyser, at der er opstået en 100 meter lang sprække ved Fagradalsfjall, skriver Iceland Monitor.
I en udtalelse til den islandske tv-station RÚV har Thorvaldur Thórdarson, som er Islands førende vulkanolog, udtalt, at man bør forberede sig på et kraftigt udbrud på halvøen ifølge dpa.
Der har de seneste dage været en række jordskælv.
Søndag blev et jordskælv målt til en styrke på 5,5, og mandag fulgte hundredvis af mindre jordskælv.
/ritzau/
Vulkanen, som den så ud, da den onsdag gik i udbrud ved Fagradalsfjall sydvest for Islands hovedstad, Reykjavik. Foto: Ernir Snaer/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub