Vulkan i Chile er igen gået i udbrud
En søjle af aske rejser sig oven over vulkanen Calbuco, og det kommer ugen efter det første udbrud.
Den chilenske vulkan Calbuco cirka 1000 kilometer syd for hovedstaden Santiago er igen gået i udbrud, oplyser myndighederne.
En søjle af aske rejser sig over vulkanen bare en uge efter, at Calbuco på spektakulær vis gik i udbrud for første gang i over et halvt århundred.
- Som forudset så har den tredje udbrudspuls indfundet sig på vulkanen Calbuco. Rød Alarm, lyder en twittermeddelelse fra Chiles geologiske tjeneste.
Myndighederne har lige som i sidste uge igangsat evakueringer inden for en 20 kilometer radius fra vulkanen.
Calbuco ligger tæt på havnebyen Puerto Montt, og da vulkanen gik i udbrud i sidste uge, blev 6000 mennesker evakueret.
Ved det første udbrud blev der sendt 7,4 milliarder kubikmeter aske af sted fra vulkanen, som bogstaveligt sværtede regionen til og førte til mange flyaflysninger i Chile og nabolandene.
Calbuco er en af de mest aktive vulkaner i Chile. Et par hundrede kilometer længere mod nord ligger en anden meget aktiv vulkan, Villarica, der gik i udbrud i februar.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet