Myndighederne i Island har evakueret op til 800 mennesker i den sydlige del af landet ved gletsjeren Eyjafjallajökull, hvor der er frygt for, at en vulkan går i udbrud.
Det siger en talsmand for politiet til det franske nyhedsbureau AFP.
- Mellem 700 og 800 mennesker er evakueret fra deres hjem, fordi der er risiko for et udbrud i Eyjafjallajökull, og fordi der har været mange jordskælv i området. Alle veje er lukket, siger talsmanden Baldur Sigurdsson.
Magnus Tumi Gudmundsson, geologiprofessor, siger, at den forøgede aktivitet formentlig skete omkring klokken et i nat. To fly har set røg ved vulkanen, og der også er registreret mere vand, der flyder fra gletsjeren, fortæller professoren.
Den statslige radio RUV siger på sin hjemmeside, at de evakuerede bringes til Røde Kors-centre.
Vulkanen ligger omkring 120 kilometer øst for Reykjavik, hovedstaden i Island.
Det har rumlet i området i den seneste tid. I marts blev hundredvis af mennesker også evakueret nær gletsjeren, da vulkanen sendte dampskyer fire kilometer op i luften.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker