Fly i det nordlige Skotland er tidligt torsdag blevet beordret til at blive på landjorden, da skyer af vulkanaske fra Island driver ind over landet, siger luftsikkerhedstjenesten Nats.
- Vi begrænser flyvninger i det område, der er berørt af askeskyerne fra det islandske vulkanudbrud - i øjeblikket er det den nordlige del af Skotland, skriver Nats på dets hjemmeside.
- Vi har taget denne beslutning for at opretholde sikkerheden. Vi fortsætter med at samarbejde med luftsikkerhedstjenesterne i vores nabolande for at minimere, hvor meget det berører vores flykunder, skriver Nats.
Ifølge Storbritanniens luftsikkerhedsmyndighed forventes det, at askeskyerne bevæger sig mod syd.
Det massive udbrud i den islandske vulkan Eyjafjallajökuld, risikerer også at berøre danske flyvninger torsdag. I hvort stort omfang var dog stadig usikkert omkring midnat onsdag.
- De oplysninger, som vi har lige nu, peger ikke på, at det kommer til at påvirke trafikken i Københavns Lufthavn i noget videre omfang, lød meldingen omkring midnat fra pressevagten i den danske flyvesikringstjeneste Naviair.
Selskabet forventer, at askeskyen fra Island vil ramme luftrummet i nordvestlige del af Jylland tidligt på formiddagen.
Myndighederne i Oslo har på grund af den store mængde lavaaske i luften lukket for flytrafikken i hele Nordnorge nord for Bodø.
I Islands hovedstad, Reykjavik, forlyder det samtidig, at flyveforbuddet vil blive udvidet kraftigt torsdag til også at omfatte store dele af Sverige, Finland og også til de nordvestlige regioner af Rusland. I sydlig retning risikerer dele af Storbritannien og Nordjylland at blive berørt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker