Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Italiens største finansielle institutioner er blevet ramt af nedgraderingen - deriblandt Unicredit.
Det er ikke første gang, at kreditvurderingsinstituttet svinger sablen over de italienske banker.
Standard & Poor's nedjusterede i oktober vurderingen af 24 italienske banker, heriblandt store banker som BMPS og UBI Banca. Det skete med henvisning til den forværrede økonomiske situation i Italien.
Og måneden inden nedjusterede kreditvurderingsinstituttet vurderingen af syv af Italiens største banker. Dengang slap Italiens største bank, Unicredit, som beholdt sin vurdering, men blev sat på en overvågningsliste.
Italien har været plaget af lav økonomisk vækst i flere år og er under internationalt pres for at tæmme sin gæld.
Landets kreditværdighed blev nedgraderet af netop Standard & Poor's den 13. januar i år på trods af regeringens nedskæringer i de offentlige budgetter, der skulle bringe landets gæld ned.
Italien er den tredjestørste økonomi i EU efter Tyskland og Frankrig, der også blev nedgraderet ved samme lejlighed.
Nedgraderingen er blevet set som et alvorligt tilbageslag for landets nuværende premierminister Mario Monti.
Siden han kom til magten i november sidste år, har landet opfyldt stort set alle de krav, som andre eurolande og Den Internationale Valutafond har stillet for at låne Italien penge.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde