VW-ansatte får bonus trods skandale med forurening
Det kan godt være, at VW har lavet skandale med udstødningsfusk. Men der er bonus til 120.000 medarbejdere.
Den tyske bilgigant Volkswagen vil betale 120.000 af koncernens ansatte en bonus på hver 3950 euro.
Det svarer til godt 27.400 kroner.
Det sker, selv om VW har afsløret sit største tab nogensinde, ligesom koncernen slås med eftervirkningerne af den skandale, der opstod i fjor.
Dengang blev det afsløret, at VW har fusket med de test, der fortæller, hvor meget dieselbiler fra VW forurener. Mindst 11 millioner biler er impliceret.
Sagen er ikke afgjort endnu. I USA har VW blandt andet tilbudt at købe en halv million biler tilbage eller at reparere dem.
Trods bonusudbetalingen mærker de ansatte dog også, at der er krise. For den nuværende bonus, der er baseret på 2015-tal, er omkring en tredjedel mindre end året før.
- De ansatte hos Volkswagen har leveret en god holdpræstation i det forgange år trods svære omstændigheder, siger Karlheinz Blessing, der er VW's chef for personaleanliggender.
I 2014 fik VW et overskud på 10,85 milliarder euro, men det så noget anderledes ud i katastrofeåret 2015.
Da fik VW et underskud på 1,58 milliarder euro.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker