Den tyske bilproducent Volkswagen i USA har hjemkaldt flere end 71.000 biler af modellen Jetta på grund af en defekt i ledningssystemet. Det er ledninger til hornet, der i værste fald kan få bilen til at gå i stå, oplyser en talsmand for VW.
Ledningsnettet, som kontrollerer hornet, kontrollerer også den omskifterboks, der styrer motorens elektronik, lygterne og vinduesviskerne.
I meget sjældne tilfælde vil en elektrisk kortslutning af hornet kunne medføre en kortslutning i omskifterboksen, der får motoren til at gå i stå, siger VW-talsmand Sheriece Matias.
VW siger i en erklæring, at 71.043 Jetta-modeller af årgang 2011 er berørt af hjemkaldelsen. VW understreger, at defekten ikke har afstedkommet personskader eller ulykker.
Bilerne er produceret mellem marts 2010 og marts 2011.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub