Tysklands Bayreuth-festival har opgivet planerne om at lade et israelsk orkester spille ved den årlige Wagner-sammenkomst af frygt for, at det vil føre til røre i Israel. Det oplyser den israelsk avis Haaretz onsdag.
Beslutningen om at trække invitationen tilbage blev taget, efter at oplysningerne om, at The Israel Chamber Orchestra skulle medvirke på næste års Bayreuth-festival blev lækket til pressen for tidligt. Det fik festivalens ledelse til at gennemføre et hastemøde sent tirsdag, hvor beslutningen blev taget, oplyser Haaretz.
- Af bekymring for, at reaktionerne i Israel ville blive stærkt negative, blev besøget aflyst, skriver avisen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra The Israel Chamber Orchestra i Tel Aviv.
Siden nazisternes Holocaust har musikere i Israel altovervejende respekteret en uskreven regel om ikke at optræde med værker af den stærkt antisemitiske Richard Wagner, der var Hitlers yndlingskomponist.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde