Walmart fjerner reklamer med vold efter masseskyderi
Et masseskyderi i en Walmart-butik i El Paso, Texas, sidste weekend har fået Walmart til at slukke for skærme og fjerne reklamemateriale, der viser voldeligt indhold. Dog fortsætter kæden med at sælge voldelige videospil og film samt at sælge våben. Foto: Paul Ratje/Ritzau Scanpix
Paul Ratje/Ritzau Scanpix
Supermarkedskæden Walmart stopper med at vise reklamer med vold efter skyderi. Den sælger dog stadig våben.
Når folk handler i en af de amerikanske Walmart-butikker, bliver der fremover ingen vold at se på billeder, video eller andre former for reklamemateriale.
Supermarkedskæden fjerner reklamerne efter sidste weekends masseskyderi i en Walmart-butik i El Paso i delstaten Texas. Her mistede 22 personer livet, da en person begyndte at skyde løs i butikken.
Ændringen sker i respekt for ofrene og deres familier. Det oplyser talskvinde Tara House fredag.
- Vi har taget dette skridt af respekt for hændelserne den seneste uge, siger hun.
Et internt notat er blevet sendt til alle Walmart-butikker. Her bliver de bedt om blandt andet at slukke for spilkonsoller med voldelige videospil.
Der må heller ikke vises voldelige film i elektronikafdelingen eller jagtvideoer i sportsafdelingen. Sportsafdelingen er der, hvor der også sælges våben.
Trods ændringen stopper Walmart hverken med at sælge voldelige videospil eller våben.
Der er ingen kendt forbindelse mellem at se voldelige videoer og at begå voldelige handlinger.
USA's præsident, Donald Trump, sagde efter masseskyderierne, at han mente, at internettet, sociale medier og voldelige computerspil var med til at radikalisere mennesker.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker