En positiv nyhed for Grækenland, en positiv nyhed for hele EU og en positiv nyhed for euro-zonen.
Sådan sammenfatter europaminister Nicolai Wammen (S) situationen efter beslutningen om, at der skal dannes en samlingsregering i Grækenland.
- Som jeg hører det, sender grækerne med denne beslutning et klart signal om, at de vil blåstemple den krisepakke, som er forudsætningen for, at de kan modtage yderligere hjælp fra EU, siger Wammen til Ritzau.
Han forventer, at den ny samlingsregering i Grækenland hurtigt vil træffe "de nødvendige beslutninger".
- Overordnet sætter jeg også min lid til, at den seneste aftale mellem stats- og regeringscheferne kan sætte en kurs for hele EU. Det skulle gerne få den virkning, at også andre lande vil give deres bidrag til, at de nødvendige foranstaltninger sættes i værk, understreger ministeren.
- Der er nemlig intet alternativ til den aftale, som er indgået mellem Grækenland og de øvrige 26 lande i EU, tilføjer han.
Nicolai Wammen erkender, at set udefra har ikke alle dele af beslutningsprocessen taget sig lige kønne ud.
- Heldigvis tyder meget på, at vi trods alle forhindringer ser et EU, der er kommet styrket gennem processen, slutter europaministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde