- Det er med spænding, at vi har ventet på det irske resultat. Den spænding er i dag blevet udløst, og jeg er rigtig glad for, at den irske befolkning har stemt ja, siger han.
Resultatet betyder, at EU slipper for det ekstra problem, som et nej til finanspagten ville have skabt med yderligere usikkerhed i eurozonen og tvivl om finanspagtens videre skæbne.
- Finanspagten er i Irlands interesse ligeså vel, som den er i Danmarks og hele EUs interesse. Den sikrer større finanspolitisk disciplin, og det er en forudsætning, hvis vi troværdigt skal have hevet EU ud af krisen, siger han og fortsætter.
- Det er da også derfor, at et bredt flertal i Folketinget i går godkendte regeringens beslutningsforslag om ratifikation af finanspagten.
Irland er et af de tre eurolande, der har fået milliardlån fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF) for at kunne håndtere den dybe økonomiske krise. Men med hjælpen er der fulgt krav om besparelser og reformer.
Og selv om gennem førelsen af disse krav har gjort ondt på irerne, er det ifølge EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, den rigtige beslutning at tilslutte sig pagten.
For kun lande, der siger ja til finanspagten, får adgang til EU's nye permanente krisefond.
- Dagens afgørelse repræsenterer et vigtigt skridt hen i mod Irlands økonomiske genrejsning og dets placering i hjertet af EU, siger formanden.
Samtidig glæder Nikolaj Wammen sig over, at den irske beslutning kommer netop nu.
- Det irske resultat giver os et rigtig godt rygstød, når vi de kommende uger skal søge at afslutte det danske formandskab med vedtagelsen af en vækstpakke på EU-topmødet i slutningen af juni, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker