Der var nok fundet en anden vej, men det var helt afgørende, at Slovakiet stemte ja til Eurozonens krisefond. Det siger Europaminister Nicolai Wammen (S), efter, at det østeuropæiske land som det sidste euroland torsdag sagde ja til at udvide fonden.
- Det havde været meget uheldigt, hvis et af EU-landene var gået solo og havde overladt til de andre at løse problemerne. Derfor er det utroligt, at de godkendte Eurozonens krisefond og langt det bedste, siger Nicolai Wammen.
Slovakiet ratificerede som det sidste land krisefonden, der officielt hedder EFSF, og dermed er udvidelsen en realitet. Det kræver nemlig enstemmighed.
Godkendelsen af planen skete, efter at parlamentet ved en afstemning havde vedtaget, at der skal holdes nyvalg i marts næste år. Dermed imødekom regeringen krav fra oppositionen..
Det lille Friheds- og Solidaritetspartiet argumenterede mandag for, at et af de fattigste medlemmer af euroklubben ikke skal være med til at betale for den store gæld, rige lande som Grækenland eller Italien har opbygget.
Det betød, at Slovakiet i første omgang stemte krisefonden ned.
Nicolai Wammen erkender, at krisefonden ikke kan stå alene for at stabilisere den økonomiske krise i EU.
Derfor peger europaministeren blandt på, at EU's præsident Herman Rompuy på et udskudt møde den 23. oktober for EU's stats- og regeringschefer vil komme med en plan, der "for alvor" kan være med til at få bugt med krisen i Grækenland og de andre lande, der er under pres.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned