Wammen tøver med at love soldater til nyt Nato-korps

Det er endnu ikke besluttet, om og i givet fald hvad Danmark skal bidrage med til Natos nye hurtige reaktionsstyrke, der går under navnene VJTF, spydspids og brandkorps.

Det fortæller forsvarsminister Nicolai Wammen (S) efter et Nato-møde i Bruxelles torsdag.

- I dag træffer vi beslutninger om en række defensive tiltag, som er med til at styrke alliancen, siger han og tilføjer:

- Vi vil på et senere tidspunkt beslutte, hvad det danske bidrag skal være, og hvornår det i givet fald skal træde i kraft, siger ministeren og påpeger, at sådan en beslutning skal vendes med partierne i Folketinget.

Natos nye beredskabsplan, der politisk blev vedtaget på et Nato-topmøde sidste efterår, skal tilpasse den vestlige forsvarsalliance til udfordringerne fra Rusland mod øst og uroligheder i Mellemøsten.

Det betyder, at Nato-landene over de næste år gør sin eksisterende reaktionsstyrke, NRF, større og hurtigere.

I dag kan NRF kan trække på omkring 13.000 mand, som det kan tage flere måneder at aktivere. Imens skal den nye hurtige reaktionsstyrke, VJTF, kunne trække på 30.000 mand.

5000 af dem skal tilhøre det, der i Nato-sprog er blevet kaldt "spydspidsen", som kan rykke ud inden for 48 timer.

Dagens beslutninger er også et tydeligt signal til Rusland, lyder det fra forsvarsministeren.

- Det er alt sammen et klart signal om, at vi i en situation - hvor vi oplever et aggressivt Rusland - står skulder ved skulder i Nato, siger han med henvisning til den eskalerende krise i Østukraine.

Nicolai Wammen har på torsdagens møde indgået en samarbejdsaftale med de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen.

Derudover har ministeren underskrevet en aftale med Polen og Tyskland om at styrke deres multinationale korpshovedkvarter i den polske by Sczcecin.

Det betyder blandt andet, at det danske bidrag i korpshovedkvarteret bliver fordoblet.