Det mener europaminister Nicolai Wammen (S), der tirsdag har ledet et møde med sine europæiske ministerkolleger om EU's flerårige rammebudget for perioden 2014-2020.
- Når vi sammenligner med andre lande, så betaler vi for meget. Derfor er det rimeligt, at vi får en rabat, hvis man bliver ved med at have et rabatsystem, siger ministeren.
Storbritannien, Tyskland, Holland, Østrig og Sverige er de lande, som ifølge EU-Kommissionen står til at få rabat på deres bidrag i den næste budgetperiode.
- Vi så allerhelst, at man skrottede alle rabatterne, men det er næppe sandsynligt, at det ender med det, og derfor er vores forhandlingskrav, at vi ønsker en rabat til Danmark på en milliard kroner, siger Nicolai Wammen.
Han har flere gange fortalt sine EU-kolleger om milliardkravet. De endelige kampe om rabat eller ej står dog først til efteråret.
Indtil da er der altså fortsat uvished om, hvorvidt den danske regering får den ekstra milliard i kassen, som den også har indregnet i sin økonomiske 2020-plan.
Ved tirsdagens europaministermøde fremlagde Nicolai Wammen den samlede såkaldte forhandlingsboks, hvor både indtægts- og udgiftssiden af budgettet for første gang figurerede.
Ifølge Wammen er det generelle indtryk fra de 27 medlemslande positivt.
- Der er blevet sagt, at man synes, det er et professionelt stykke arbejde, Danmark har leveret. Når det er sagt, så har alle landene jo noget, de gerne vil have, inden de skriver under på aftalen. Det har Danmark også, siger han.
Det flerårige rammebudget i EU kommer til at være i omegnen af 7500 milliarder kroner fordelt over syv år.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned