Efterretningstjenester fra en lang række vestlige lande har netop nu blikket stift rettet mod Danmark.
Interessen skyldes, at den dansk-somaliske mand, der angreb Muhammed-tegneren Kurt Westergaard med en økse, kan være frontløber i en udvikling, som vækker international bekymring.
Øksemandens angreb er nemlig det første eksempel på, at en somalier fra et vestligt land er rejst til Somalia for at deltage i krigshandlinger for siden at vende hjem og udføre et angreb i Vesten, skriver Berlingske Tidende lørdag.
- Sagen er på alles læber, særligt i lande, der selv har set ekstremister tage til Somalia for at kæmpe. Der er en reel risiko for, at vi ser flere eksempler i stil med øksemanden, fastslår terrorforsker Lorenzo Vidino fra Harvard Universitetet.
Mindst 170 andre somaliere fra Vesten har også krigserfaring fra Somalia, hvor de bl.a. har kæmpet for terrorgruppen al-Shabaab. Vestlige efterretningstjenester er dybt bekymrede for, at de ligesom øksemanden vil bruge deres erfaring til at angribe deres vestlige hjemlande.
I Storbritannien frygter myndighederne, at op mod 100 unge somaliske mænd er draget i krig i Somalia, og i USA overvåger FBI de somaliske netværk intenst.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde