Tysklands udenrigsminister, Guido Westerwelle, vendte søndag hjem fra et besøg i Kina og Japan, og han er fløjet lige ind i et politisk stormvejr i De Frie Demokrater (FDP), hvor han er partiformand - endnu.
Mange medlemmer af FDP kræver, at han går af som formand. For en uge siden dykkede opbakningen til FDP voldsomt ved to delstatsvalg.
Westerwelle beskyldes af mange for at være årsag til vælgerflugten.
Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa har Westerwelle allerede besluttet, at han ikke genopstiller til posten som partiformand, og han ventes senere søndag at komme med en erklæring.
Partiets ledelse holder møde mandag.
Kritikere siger, at hans meget frembrusende stil formentlig gavnede ham, da han skulle stige i de politiske geledder i partiet.
Men denne stil er mindre heldig, når man er udenrigsminister og partileder, lyder kritikken.
Samtidig har de tyske medier konstant været i haserne på ham.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde