WHO: Coronakrisen er først ovre når virusset er helt væk
En mand i London venter fredag ved et busstoppested. Beskeden bag ham er ganske klar. Foto: Toby Melville/Reuters
Toby Melville/Reuters
Nogle folk tolker lettelser af coronarestriktioner, som om at nu er det overstået. Det er det ikke, siger WHO.
Nogle lande har set en stigning i tilfælde af Covid-19, efter at de har lettet på en række restriktioner.
Men folk må fortsat beskytte sig mod coronavirus, for faren er ikke overstået, før virusset ikke længere findes, siger Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
- Om stigninger, som vi har set rundt om i verden - og her taler jeg ikke specielt om Europa - så er der det at sige, at når nedlukninger lettes, når den sociale distance lettes, så tolkes det nogle gange af folk, som om at nu er det ok, det er overstået, siger WHO's talskvinde, Margaret Harris.
- Det er ikke ovre. Det er ikke ovre, før der ikke længere er virus i verden, slår hun fast.
Harris advarer samtidig de hundredtusinder af amerikanere, der er gået på gaden for at protestere mod racisme, og opfordrer dem til at beskytte sig mod smitte.
Det amerikanske universitet Johns Hopkins opgør fredag eftermiddag det samlede antal registrerede smittede i verden med coronavirus til 6.131.312.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie