WHO: Det vil tage uger at forstå ny coronavariant
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har i Genève indkaldt eksperter til møde for at diskutere en ny coronavariant, der giver anledning til dyb bekymring internationalt. Foto: Denis Balibouse/Reuters
Denis Balibouse/Reuters
Ifølge WHO er der indtil nu opdaget næsten 100 sekvenser af ny variant, som er fundet i Sydafrika.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, mener, at det vil tage flere uger, før vi forstår den nye coronavariant, som er opdaget i Sydafrika.
WHO er forbeholden over for indførelse af rejserestriktioner som følge af det nye virus.
Det siger talsmænd for organisationen i forbindelse med et møde i Genève fredag, hvor indkaldte forskere diskuterer den nye coronavariant.
WHO siger, at der indtil nu er opdaget næsten 100 sekvenser af varianten, som går under betegnelsen B. 1.1.529. Den nye coronavariant giver anledning til dyb bekymring internationalt.
- WHO-mødet er indkaldt for at få et bedre overblik over tidsfrister for undersøgelser og et studie, som er ved at blive sat i værk, for at få fastslået, i hvilket omfang den nye variant bør give anledning til bekymring, siger én talsmand for organisationen.
Den nye variant adskiller sig fra de andre kendte varianter ved, at den har en anderledes overflade. Da B. 1.1.529 er anderledes i sine proteiner, er det ikke sikkert, at de nuværende vacciner vil kunne give immunitet over for den.
Det sydafrikanske udenrigsministerium kalder det "forhastet", at Storbritannien fra fredag indfører indrejseforbud fra Sydafrika og fem andre afrikanske lande efter fundet af en ny coronavariant.
- Beslutningen virker forhastet, da WHO endnu ikke har taget stilling og rådgivet om foranstaltninger, hedder det i en erklæring fra ministeriet fredag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde