WHO holder nyt krisemøde om ebola-udbruddet
20 eksperter sætter sig onsdag sammen for at vurdere omfanget af ebola-udbrud, der har kostet over 4500 livet.
En krisekomité i verdenssundhedsorganisationen WHO mødes onsdag for at vurdere omfanget af det omfattende ebola-udbrud, der har kostet over 4500 mennesker livet i mestendels Vestafrika. Eksperterne skal desuden drøfte yderligere tiltag i kampen mod den dødbringende virus.
- Det er tredje gang, at komitéen mødes siden august for at vurdere situationen. Meget er sket. Der har været ebola-tilfælde i Spanien og USA, mens Senegal og Nigeria er blevet fjernet fra listen over de lande, som er ramt af ebola, siger talskvinde for WHO Fadela Chaib.
Krisekomitéen består af 20 uafhængige eksperter. Den 8. august slog komitéen fast, at udbruddet i Vestafrika udgør en international folkesundhedskrise. Komitéen kan blandt andet komme med anbefalinger af restriktioner på rejser og handel.
Komitéen anbefaler allerede screeninger af passagerer, der rejser fra de vestafrikanske lande Guinea, Liberia og Sierra Leone, der er hårdest ramt af ebola-udbruddet.
Over 4000 mennesker i Sierra Leone, Liberia og Guinea har mistet livet under den nuværende ebola-epidemi. Over halvdelen af de smittede i Vestafrika dør af virussygdommen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned