Tæt på 5000 mennesker har verden over mistet livet til H1N1-influenza, siden virusset blev opdaget i april, meddeler Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Mindst 4999 mennesker meldes nu døde som følge af sygdommen, og det er 265 flere end for en uge siden.
De fleste dødsfald er registreret i Nord- og Sydamerika, hvor godt 3500 mennesker har mistet livet.
Sygdommen breder sig fortsat, og i lande som Mongoliet, Rwanda, Island og Sudan har myndighederne i løbet af den seneste uge rapporteret om det første tilfælde af den frygtede influenza.
I verdens tropiske områder ser sygdommen imidlertid ud til at være på retur - med undtagelse af Cuba og Colombia.
Den seneste uge er der heller ikke registreret væsentlig "pandemiaktivitet" i den tempererede zone på den sydlige halvkugle, hedder det i rapporten fra WHO.
På den nordlige halvkugle fortsætter sygdomsaktiviteten derimod med at sprede sig og øge i intensitet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie