WHO: Over fire millioner er nu døde med covid-19
- Verden er på et farligt punkt i kampen mod denne pandemi, siger WHO's øverste leder, Tedros Adhanom Ghebreyesus, som onsdag fastslog, at flere end fire millioner mennesker nu er døde med covid-19. Foto: Pool New/Reuters
Pool New/Reuters
Millioner af mennesker i asiatiske lande - deriblandt Indonesien - står over for nye corona-nedlukninger.
Flere end fire millioner mennesker er døde med covid-19, siger Verdenssundhedsorganisationen, WHO, onsdag aften.
Tallet offentliggøres på et tidspunkt, hvor mange rige lande ophæver restriktioner, mens lande i Asien kæmper med tiltagende smitte.
Millioner af mennesker i asiatiske lande - deriblandt Indonesien - står over for nye nedlukninger og et blevet et globalt brændpunkt, da dødstallet er tidoblet på en måned.
- Verden er på et farligt punkt i kampen mod denne pandemi, siger WHO's øverste leder, Tedros Adhanom Ghebreyesus.
WHO-chefen er kritisk over for de rige lande, som han siger hamstrer vacciner og beskyttelsesudstyr, og han beskylder dem for opføre sig "som om pandemien allerede er ovre". Han henviser til ophævede restriktioner.
Øriget Indonesien, der har 270 millioner indbyggere, har givet folk ordre til at arbejde hjemme, så vidt det er muligt. Samtidig er åbningstiderne for forretninger over hele landet, blevet meget indskrænket.
Nye udbrud af sygdommen har ført til nye nedlukninger i Vietnams Ho Chi Minh City og i Myanmars Yangon, som tilsammen er hjem for over 15 millioner mennesker.
Sydney, som har fem millioner indbyggere, har allerede været lukket ned i to uger, og de kommer til at blive hjemme endnu en uge, efter at der er konstateret 27 nye smittetilfælde.
Også i Rusland registreres der mange steder flere smittetilfælde.
- Antallet af smittetilfælde stiger i 82 af Ruslands regioner, men i Moskva er antallet af nye smittede faldende på grund af nye restriktioner og vaccinationer, siger den russiske vicepremierminister, Tatjana Golikova, til det russiske nyhedsbureau Tass.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned