WHO: Ujævn fordeling af vacciner bliver mere og mere grotesk
Man risikerer spredning af nye coronavarianter, hvis ikke man sørger for, at vaccinationerne fordeles globalt, advarer WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus (Arkivfoto). Foto: Salvatore Di Nolfi/Ritzau Scanpix
Salvatore Di Nolfi/Ritzau Scanpix
Mens flere rige lande har vaccineret millioner af borgere, mangler andre stadig at modtage deres første dosis.
Det bliver mere og mere grotesk, hvor ujævn fordelingen af coronavacciner er rundt om i verdens forskellige lande.
Det siger chefen for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mandag.
- Forskellen mellem antal vaccinationer i rige lande og antal vaccinationer udført gennem Covax-samarbejdet bliver mere grotesk, for hver dag der går, siger WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.
Mange rige lande har lovet at støtte Covax-samarbejdet, der er sat i søen af WHO og skal sikre fattigere lande et tilstrækkeligt antal coronavacciner.
Indtil videre er der dog lande, der end ikke har modtaget første vaccinedosis.
Samtidig har andre lande gennemført millioner af vaccinationer og bestilt op til dobbelt så mange doser som deres indbyggertal.
- Lande, der er gået i gang med at vaccinere unge, raske folk med lav risiko for covid-19, gør det på bekostning af sundhedsmedarbejdere, ældre og andre risikogrupper i andre lande, siger WHO-chefen.
Tedros Adhanom Ghebreyesus har flere gange opfordret til at fordele coronavaccinationerne jævnt globalt. Sker det ikke, risikerer man eksempelvis spredningen af nye coronavarianter til hele verden, påpeger han.
WHO advarer samtidig lande mod at stole alt for meget på deres vaccinationsprogram. En blanding af fortsat relativt langsom vaccineudrulning og lempede restriktioner kan således føre til nye coronabølger, lyder det.
- Det er en meget farlig kombination, siger Maria Van Kerkhove, der er WHO's førende covid-19-forsker.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker