Den olierige golfstat Qatar bruger tv-kanalen al-Jazeera som udenrigspolitisk forhandlingsmiddel, lyder beskyldningen i en ny lækage fra WikiLeaks. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Qatar, der yder stor økonomisk støtte til al-Jazeera, tilbyder udenlandske ledere at skrue ned for kanalens kritiske dækning af et land i bytte for større politiske indrømmelser, skriver USA's ambassade i Qatar i de lækkede dokumenter.
Beskyldningerne fra amerikanerne står i stærk kontrast til udsagn fra al-Jazeera, der trods den økonomiske støtte fra Qatar, siger, at kanalen er redaktionelt uafhængig.
I en rapport fra november 2009 skriver den amerikanske ambassade i Qatar, at al-Jazeera kan "bruges som et forhandlingsværktøj, der kan reparere forholdet til andre lande, særligt de der er vrede over al-Jazeeras udsendelser, herunder USA".
I februar i år skriver USA's ambassade i Qatar til udenrigsministeriet i Washington, at "forholdet (mellem Qatar og Saudi-Arabien) generelt er forbedret, efter Qatar har skruet ned for kritikken af den saudiske kongefamilie på al-Jazeera".
Tv-kanalen, der er baseret i Qatars hovedstad Doha, er gennem de seneste snart 15 år blevet den mest populære satellitkanal i Mellemøsten. Dens journalistiske dækning er ofte blevet beskrevet som fri og uafhængig sammenlignet med andre kanaler i regionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde