Wikileaks Assange skal i retten 7. februar

En domstol i London vil den 7. og 8. februar afhøre Wikileaks stifter, Julian Assange, med henblik på, om han skal udvises til Sverige.

Det oplyser domstolen.

Assange er efterlyst i Sverige i forbindelse med seksuelle overgreb på to kvinder. Han nægter sig skyldig.

Han blev anholdt i London i sidste måned. En domstol ophævede varetægtsfængslingen af ham og beordrede ham i stedet til at opholde sig på et landsted, indtil retten kan tage stilling til, om han kan udleveres til Sverige.

/ritzau/AFP

Domstol i London afgør 7.-8. februar, om WikiLeaks stifter skal udleveres til Sverige i sex-sag.

Offentliggjort Sidst opdateret