WikiLeaks stifter, Julian Assange, mener, at de mere end 400.000 hemmeligstemplede dokumenter om Irak-krigen, der lørdag er blevet lækket, tegner et skræmmende billede af krigen.
- Disse dokumenter afslører detaljer om seks år af Irak-krigen i jordhøjde - soldaterne på jorden, deres rapporter, hvad de så, hvad de sagde, og hvad de gjorde, siger Julian Assange i et interview med tv-stationen CNN.
Dokumenterne viser blandt andet, at over 100.000 mennesker blev dræbt under krigen i Irak sammenlignet med krigen i Afghanistan, der har kostet 20.000 menneskeliv indtil nu.
- Vi taler om en fem gange så høj dødelighed i Irak, det er et regulært blodbad sammenlignet med Afghanistan, siger Assange.
Dokumenterne afslører ligeledes detaljer om de forskellige dødsfald i krigen. Man kan således læse præcis, hvor og under hvilke omstændigheder flere personer mistete livet.
- Det er den største bedrift for os, at disse mennesker, hvis dødsfald tidligere var anonyme, ikke længere er det. Vi kan se, hvor de døde og under hvilke omstændigheder.
- Jeg tror, at budskabet i dette materiale er stærkt og måske lidt lettere at forstå end den komplekse situation i Afghanistan.
Interviewet med Assange blev sendt i forlængelse af offentliggørelsen af de næsten 400.000 hemmeligstemplede dokumenter. I dokumenterne kan man også læse om dokumenterede tilfælde af tortur og drab på civile.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde