WikiLeaks og dens stifter Julian Assange er i weekenden blevet hædret med den internationale whistleblowerpris Samuel Adams Awards for Integrity in Intelligence, oplyser Foreningen Retshjælp til Whistleblowers.
Prisen er siden 2002 hvert år blevet tildelt en person, der har udvist integritet, mod og vilje for at få demokratiet til at virke.
Prisen til WikiLeaks og Assange blev givet på grund af offentliggørelsen af lækkede militære dokumenter vedrørende krigene i Irak og Afghanistan. Det er en gruppe tidligere efterretningsfolk fra USA's centrale efterretningstjeneste CIA og andre efterretningstjenester, der står bag prisen. De tidligere efterretningsfolk kæmper mod politisering af efterretningstjenesterne.
Major Frank Grevil fra Forsvarets Efterretningstjeneste har tidligere fået prisen. Han fik den for sin afsløring af, at efterretningstjenesten var væsentlig mere forsigtig i sin vurdering af Iraks masseødelæggelsesvåben, end den danske regering tog efteretningstjenesten til indtægt for forud for invasionen af Irak i 2003.
Grevil fik en dom på fire måneders fængsel for at have lækket oplysningerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker