Efter alt at dømme er de mange hemmelige dokumenter, som organisationen WikiLeaks ventes at offentliggøre i nær fremtid, tappet fra computere i Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium.
De amerikanske myndigheder har i de seneste dage advaret en række lande, herunder Danmark, for at fortælle, at WikiLeaks måske inden for de nærmeste dage vil offentliggøre rigtig mange hemmelige amerikanske papirer, som kan kompromittere en række lande.
USA's ambassadør i Norge, Barry White, har sendt et brev til avisen Dagbladet, hvori han skriver, at dokumenterne formentlig kommer fra Pentagon-computere.
Brevet er ment som et læserbrev, som skal trykkes, når WikiLeaks har offentliggjort dokumenterne.
- Et solidt venskab vil have sine op- og nedture. Det har vi set i de seneste dage, hvor dokumenter, der antageligt er downloadet fra det amerikanske forsvarsministerium, er blevet genstand for avisartikler, hedder det i ambassadørens brev.
Det menes, at dokumenterne, der måske offentliggøres lørdag, i stort omfang består af korrespondance mellem USA's næsten 300 ambassader og konsulater samt udsendte diplomater og så udenrigsministeriet i Washington.
Det skal dreje sig om flere millioner dokumenter.
- De ser ud til at indeholde vore diplomaters vurderinger af politik, forhandlinger og ledere fra lande verden rundt, ligesom der er rapporter om private samtaler med personer fra inder- og yderkredsen af andre regeringer, skriver den amerikanske Oslo-ambassadør.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker