WikiLeaks: Manning-dommen er en strategisk sejr
Foto: Saul Loeb /Scanpix
Saul Loeb /Scanpix
Dommen på 35 års fængsel til den amerikanske menige soldat Bradley Manning for at lække hemmelige oplysninger betegnes af organisationen WikiLeaks som en strategisk sejr, fordi han kan søge om prøveløsladelse om 10 år, skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Markant strategisk sejr i Bradley Manning-sagen, skrev WikiLeaks på organisationens officielle Twitter-profil, der videre blev opdateret med beskeden:
- Bradley Manning kan regne med med at blive løsladt om færre end ni år, nogle udregner det endda til 4,4.
I en fuld erklæring, der blev udsendt senere, siger WikiLeaks, at sagen og dommen mod Manning har været "en hån mod de grundlæggende begreber i vestlig retspleje".
- Det eneste retfærdige resultat af hr. Mannings sag er hans betingelsesløse løsladelse, erstatning for den ulovlige behandling, han har været ude for, og en alvorlig forpligtelse til at undersøge de fejl, hans påståede afsløringer har bragt frem i lyset, siger WikiLeaks.
Grundlæggeren af WikiLeaks, Julian Assange, har tidligere hyldet Manning for at være den mest værdifulde journalistiske kilde, som verden har set. Men har aldrig be- eller afkræftet, om Manning har forsynet WikiLeaks med hemmelige dokumenter.
- Behandlingen af hr. Manning har haft til formål at sende et klart signal til samvittighedsfulde personer i den amerikanske regering. Folk, der kunne tænkes at trække fejlene frem i lyset. I den samme erklæring siger WikiLeaks, at strategien har givet bagslag.
- Konsekvensen bliver nu, at der vil dukke tusindvis af Bradley Manning'er op.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker