Firmaet sælger "geopolitiske analyser med en efterretningsbaseret tilgang".
WikiLeaks oplyser, at organisationen har fået tilgang til en enorm mængde interne og eksterne e-mails, som er sendt mellem 2004 og 2011. Offentliggørelsen begynder ifølge WikiLeaks mandag.
- Vi har at gøre med et privat efterretningsfirma, som støtter sig til informanter inden for den amerikanske regering, udenlandske efterretningstjenester med tvivlsomme forbindelser og journalister, siger Julian Assange.
- Det, som giver os grund til bekymring, er, at nogen af ofrene for deres efterforskning er helt reelle organisationer, som kæmper for en retfærdig sag, siger han.
Stratfor-grundlægger og leder, George Friedman, advarede i januar om, at et stort antal e-mails var stjålet fra virksomheden. Han forsikrede imidlertid om, at der ikke var vigtige oplysninger i dem.
- Guderne må vide, hvad hundredvis af ansatte har skrevet i en uendelig række mails, som kan være pinligt, dumt eller genstand for fejlfortolkninger.
- Men hvis de, som gennemsøger dem, er på jagt efter konspiration, så vil de blive skuffet, sagde Friedman.
Der er ingen oplysninger om, hvordan WikiLeaks har fået adgang til oplysningerne, men Stratfor er blevet udsat for to store hacker-angreb i december.
Hacker-angrebet betød blandt andet, at kreditkortinformationer om 30.000 Stratfor-kunder blev offentliggjort.
WikiLeaks har tidligere offentliggjort 250.000 sider med hemmeligstemplede dokumenter, som stammede fra det amerikanske udenrigsministerium.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker