WikiLeaks er på vej med endnu en omfattende offentliggørelse af hemmeligstemplet materiale.
I alt ventes organisationen at lægge over 2,5 millioner fortrolige dokumenter på nettet, oplyser den via hjemmesiden Twitter.
WikiLeaks nævner ikke, hvornår det vil ske, eller hvad emnet er. Men antallet af dokumenter vil være langt større end den sidste offentliggørelse, hvor knap 400.000 hemmelige dokumenter om Irak-krigen blev lagt ud til offentligt skue.
- Næste offentliggørelse er syv gange så stor som Irak-krigsloggerne. Der har været intenst pres i månedsvis, skriver WikiLeaks via Twitter.
Irak-dokumenterne er verdens hidtil største militære lækage. Inden da havde organisationen i april offentliggjort 77.000 hemmelige amerikanske dokumenter om krigen i Afghanistan.
WikiLeaks argumenterer for, at det er nødvendigt at give offentligheden adgang til de hemmelige dokumenter for at få kastet lys over, hvad der er foregået i krigene, herunder også beskyldninger om tortur.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde