Parlamentsmedlemmer fra et af Tysklands regeringspartier opfordrer USA til at fyre deres ambassadør i Berlin, Philip Murphy, i kølvandet på pinlige WikiLeaks-afsløringer.
Hans Michael Goldmann fra FDP sagde fredag, at Murphy ikke længere kan virke som en troværdig ambassadør.
Udmeldingen kommer dagen efter, at Helmut Metzner, stabschef for den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, blev afskediget. Det skete efter WikiLeaks-dokumenter viste, at Metzner havde fungeret som "muldvarp" for den amerikanske ambassadør.
Blandt andet skal Metzner have givet ambassadør Murphy oplysninger om fortrolige forhandlinger, Tysklands kansler, Angela Merkel,og hendes CDU på den ene side, og Westerwelle og hans FDP på den anden.
- Hr. Murphys opførsel er upassende. En sådan ambassadør bør rejse hjem, siger Goldmann.
Et andet parlamentsmedlem fra FDP, Bijan Djir-Sarai, udtrykker en lignende holdning.
- Det er mere end tvivlsomt, hvorvidt hr. Murphy fortsat kan være en troværdig mellemmand, siger Djir-Sarai.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde