WikiLeaks-stifter Assange lander som en fri mand i Australien

WikiLeaks-stifteren Julian Assange er onsdag formiddag dansk tid landet med et fly i Australiens hovedstad, Canberra.

Det viser billeder fra lufthavnen i Canberra.

Dermed er Assange tilbage i sit hjemland, 14 år efter at WikiLeaks offentliggjorde klassificerede dokumenter fra det amerikanske militær.

Dette sendte senere Assange i henholdsvis eksil og fængsel.

Assange erklærede sig natten til onsdag skyldig i sammensværgelse med henblik på at få fat i og videregive dokumenter fra det amerikanske militær.

Det skete på Nordmarianerne, som er et oversøisk amerikansk territorium i Stillehavet øst for Filippinerne og nord for Papua Ny Guinea.

Efter aftale med de amerikanske myndigheder blev Assange derefter løsladt, og han steg om bord på et fly med kurs mod Australien.

Assange har indgået en aftale med anklagemyndigheden i USA om, at fængselsstraffen, som skulle udmåles til ham, svarer til den tid, han allerede har afsonet i fængslet Belmarsh i Storbritannien.

Inden han afsonede i det britiske højsikkerhedsfængsel, var han i eksil på Ecuadors ambassade i den britiske hovedstad, London.

WikiLeaks udgav i 2010 hundredtusindvis af klassificerede militærdokumenter om USA's krige i Irak og Afghanistan.

Fra amerikansk side mener man, at Assange med sine handlinger har skadet USA's nationale sikkerhed og sat agenters liv i fare.

Efter offentliggørelsen af de hemmelige dokumenter i 2010 blev Assange anklaget for at have begået to tilfælde af seksuelle overgreb i Sverige.

Sveriges anklagemyndighed udstedte herefter en arrestordre på Assange, som søgte asyl og fik ophold på Ecuadors ambassade i London.

Siden blev overgrebssagerne i Sverige droppet, og britisk politi hentede - med Ecuadors tilladelse - Assange på ambassaden.

Cirka i samme periode rejste de amerikanske myndigheder tiltale mod Assange i WikiLeaks-sagen, og han endte i Belmarsh-fængslet, hvor han opholdt sig, mens han gentagne gange ankede afgørelser om udlevering til USA.

Julian Assange og hans advokater frygtede, at han ville blive idømt dødsstraf, hvis han blev udleveret til retsforfølgelse i WikiLeaks-sagen i USA.

/ritzau/