Stifteren af Wikileaks, australieren Julian Assange, har skrevet kontrakt på at udgive sin selvbiografi. En kontrakt, der indbringer ham 1,2 millioner pund - eller knap 10 millioner kroner.
Det fremgår af et interview med Assange i søndagens udgave af Sunday Times. Her fortæller han også, at pengene skal bruges til hans forsvar i sexsagen mod ham i Sverige.
- Jeg vil ikke skrive denne bog, men jeg bliver nødt til det. Jeg har allerede brugt 200.000 pund (knap 1,8 millioner kroner) i forbindelse med retssagen, og jeg er nødt til at forsvare mig og holde Wikileaks i gang, siger Assange.
Assange er løsladt mod kaution i Storbritannien, mens han venter på rettens afgørelse af, om han kan udleveres til Sverige. Her venter en retssag mod ham, efter at to kvinder har anklaget ham for at misbruge dem seksuelt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker