Error 503 Service Unavailable
Service Unavailable
Guru Meditation:
XID: 991627932
Varnish cache server
Wikileaks-stifteren Julian Assange siger, at det amerikanske forsvarsministerium vil knuse whistleblower-hjemmesiden, der har publiceret tusindvis af hemmeligstemplede dokumenter fra Pentagon om Afghanistan.
- Jeg er nødt til at udtrykke alvoren i angrebet mod denne medieorganisation, siger Assange.
- Pentagon har forlangt, at vi destruerer, fuldstændigt tilintetgør vores tidligere publikationer inklusive Afghanistan-dokumenterne, siger han.
Kommentarerne fra Assange er den seneste i en lang række vredesudvekslinger mellem Wikileaks og Pentagon.
Hjemmesiden offentliggjorde i juli næsten 77.000 hemmeligstemplede dokumenter fra det amerikanske forsvarsministerium om krigen i Afghanistan. Assange har tidligere sagt, at yderligere 15.000 bliver offentliggjort snart.
De tilgængelige dokumenter indeholder anklager om, at pakistanske efterretningsfolk har haft møder med Taliban, og at Nato-styrkerne har hemmeligholdt drab på civile afghanere.
- Pentagon forsøger at opbygge en spionsag og ødelægge vores organisation, siger Assange.
I Afghanistan-papirerne er der navne på afghanske meddelere, der samarbejder med Nato-styrkerne. Wikileaks er blevet kritiseret for at bringe deres liv i fare.
- Vi har ikke som hensigt, at uskyldige mennesker skal komme til skade. Vi har præcist det modsatte mål, siger Assange.
/ritzau/AFP
Stifteren af whistleblower-hjemmesiden Wikileaks siger, at det amerikanske forsvarsministerium er ude på at knuse hans organisation.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned