Wikileaks: Vi hjælper Snowden til demokratisk land
Whistleblowernetværket Wikileaks hævder at have haft en finger med i spillet med at bringe den sigtede amerikanske it-tekniker Edward Snowden ud af Hongkong og videre mod - i hvert fald foreløbigt - Moskva.
Netværket meddeler på dets hjemmeside, at det har bistået med at finde "politisk asyl i et demokratisk land" til den 30-årige tidligere efterretningsmand.
Edward Snowden, som den seneste måned har skjult sig for amerikanske myndigheder i Hongkong, steg søndag om bord på et fly mod den russiske hovedstad.
Hans endelige destination kan ifølge South China Morning Post være Ecuador eller Island. Andre gætter på Cuba.
Den sigtede amerikaner fløj med det russiske selskab Aeroflot, som klokken 10.55 lokal tid lettede med kurs mod Moskvas internationale lufthavn Shermetyevo.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger officielle kilder, at Snowden forlod Hongkong "lovligt og frivilligt".
Wikileaks har tidligere sagt, at netværket havde stillet et privatfly til rådighed for Edward Snowden.
Den 30-årige efterretningsmand er sigtet for blandt andet spionage, efter at han har afsløret en omfattende overvågning, som den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) står bag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned