WikiLeaks vil offentliggøre 1,7 millioner dokumenter
WikiLeaks vil mandag offentliggøre mere end 1,7 millioner diplomat- og efterretningsdokumenter, lyder det fra stifter Julian Assange.
Dokumenterne stammer fra 1970'erne, og materialet bliver lagt ud på WikiLeaks' hjemmeside, hvor brugere kan søge i det.
Dokumenterne er dateret fra 1973 til udgangen af 1976, og de indeholder blandt andet papirer sendt til og fra USA's daværende udenrigsminister, Henry Kissinger.
Assange, der arbejder fra sit asyl i Ecuadors ambassade i London, siger til det britiske nyhedsbureau Press Association, at materialet vil synliggøre USA's vidtrækkende indflydelse rundt om i verden.
WikiLeaks sendte chokbølger ind i den diplomatiske verden i 2010, da organisationen offentliggjorde over 250.000 diplomatiske rapporter og breve.
I dette tilfælde er de mange dokumenter ikke blevet lækket. De er allerede tilgængelige i det amerikanske nationalarkiv.
Assange har boet på ambassaden i ni måneder, fordi han forsøger at undgå at blive udleveret til Sverige, hvor han er anklaget for voldtægt og sexovergreb. Han nægter sig skyldig.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned