Det helt store samtaleemne oven på den hollandske valggyser hedder Geert Wilders.
Lederen af det fremmedfjendske Frihedsparti har næsten tredoblede sit mandattal fra 9 til 24.
Men om det flotte resultater er nok til at sende den kontroversielle Wilders i regering, er dog et meget åbent spørgsmål, vurderer Claes de Vreese, professor i politisk kommunikation på universitetet i Amsterdam.
- Meget kommer til at afhængig af, hvordan Wilders opfører sig under de kommende forhandlingerne. Om han er villig til at slække på sine markante krav fra valgkampen, siger han.
Claes de Vreese beskriver et politisk landskab, der er splittet i stumper og stykker oven på valget. Derfor hersker der stor usikkerhed om, hvordan en kommende koalitionsregering kommer til at tage sig ud.
Skal Wilders og partifællerne indtage ministertaburetterne i Haag, vil det højst sandsynligt ske i samarbejde med det største parti oven på valget, de liberale, samt de detroniserede kristendemokrater.
- De liberale kommer til at bevæge sig meget under forhandlingerne, men det vil Wilders også komme til. Så han vil nok komme til at skuffe nogle af sine vælgere, mener Claes de Vreese.
Under valgkampen har Wilders tordnet mod den hollandske immigrationspolitik. Desuden har han krævet, at pensionsalderen forbliver på 65 år. Det er netop på disse spørgsmål, at Wilders nødvendigvis må slække på sine markante krav, hvis han vil i regering.
- Hvis ikke Wilders ved det, så vil det hurtigt gå som til kommunalvalget i marts: At man må konkludere, at der ikke kan samarbejdes, siger Claes de Vreese.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker