Den haitianske hiphop-stjerne og humanitære aktivist Wyclef Jean vil torsdag meddele, at han stiller op til posten som Haitis præsident. Det oplyser tv-stationen CNN og nyhedsmagasinet Time.
Rygterne om, at Wyclef er interesseret i præsidentposten, har cirkuleret i flere uger. Han vil komme med sin officielle bekræftelse på CNN's Larry King Live show torsdag, oplyser tv-stationen med henvisning til kilder tæt på stjernen.
En talskvinde for den 37-årige Wyclef bekræfter over for nyhedsbureauet AFP, at han optræder på CNN torsdag og her vil "komme med en erklæring".
Haitis nuværende præsident, Rene Preval, der i 2007 udnævnte Wyclef til goodwill-ambassadør for landet, skal ifølge forfatningen træde tilbage, når hans nuværende embedsperiode udløber. Der er planlagt præsidentvalg i Haiti den 28. november.
De caraibiske nation kæmper for at komme over det massive jordskælv, der ramte landet 12. januar. En kvart million mennesker blev dræbt og halvanden millioner blev gjort hjemløse.
Wyclef Jean er grundlægger af den humanitære Yele Haiti Foundation, der har spillet en betydelig rolle i at sikre nødhjælp til Haiti efter jordskælvet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde