Hiphop-stjernen Wyclef Jean har nu officielt registreret sig som kandidat ved Haitis kommende præsidentvalg.
Det bekræfter en talsmand for Viv Ansanm-partiet, som Wyclef Jean stiller op for, til nyhedsbureauet Reuters.
Stjernen fløj torsdag til det fattige og jordskælvsramte Haiti i en privatjet for at få formaliteterne i orden.
Haitis nuværende præsident, Rene Preval, der i 2007 udnævnte Wyclef til goodwill-ambassadør for landet, skal ifølge forfatningen træde tilbage, når hans nuværende embedsperiode udløber.
Der er planlagt præsidentvalg i Haiti den 28. november.
Preval er blevet kritiseret for sin indsats i kølvandet på det massive jordskælv, der ramte landet 12. januar. En kvart million mennesker blev dræbt og halvanden millioner blev gjort hjemløse.
Wyclef Jean er grundlægger af den humanitære Yele Haiti Foundation, der har spillet en betydelig rolle i at sikre nødhjælp til Haiti efter jordskælvet.
Hiphop-stjernen er vokset op i New York, men født i Haiti, hvor han er meget populær, og hvor knap halvdelen af befolkningen er under 25 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde