Yahoo scanner kunders mails til USA's efterretningsvæsen
Yahoo har udviklet et software, der udskiller oplysninger, som USA's efterretningstjenester vil have fat i, siger forhenværende ansatte. Foto: AP/Marcio Jose Sanchez
AP/Marcio Jose Sanchez
Hundreder af millioner e-mails, som tilhører Yahoos kunder, er scannet og sendt til efterretningstjenester.
Yahoo Inc har i al hemmelighed scannet millioner af kunders e-mails. Det er sket på vegne af amerikanske efterretningstjenester, siger tre tidligere ansatte til nyhedsbureauet Reuters.
Det er så vidt vides første gang, at et amerikansk it-selskab godvilligt videregiver kunders oplysninger.
- Yahoo er et lovlydigt selskab, og det overholder USA's love, hedder det i en kommentar fra Yahoo.
600.000 danskere har en e-mail-konto hos Yahoo ifølge Foreningen af Danske Interaktive Medier. Men tallet dækker kun laptopbrugere. Det reelle antal er formentlig en del større.
Ifølge Reuters fik selskabet bag søgemaskinen udviklet et stykke software sidste år. Det opfanger informationer, som efterretningstjenesten NSA eller det føderale forbundspoliti FBI er interesseret i.
Det skete i et hemmeligstemplet krav til Yahoo.
Det er mange hundrede millioner dokumenter, som er scannet. I de mange beskeder er der blevet ledt efter informationer, som politiet og efterretningstjenesterne har bedt om.
Reuters har ikke kunnet fastslå, hvilke type data Yahoo har udleveret til de amerikanske myndigheder.
Ifølge nogle it-eksperter er det det første tilfælde, hvor et amerikansk internetselskab godvilligt efterkommer efterretningstjenesternes krav om at gennemsøge alle indgående e-mail-beskeder.
Andre it-selskaber har oplyst, at de har modsat sig systematisk overvågning af kunders informationer ved en særlig domstol i USA. Domstolens arbejde er hemmeligt.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde