Yemens houthi-oprørere siger, at de har nedskudt amerikansk drone
Kampene i Yemen er blevet intensiveret mere og mere siden 2015, da houthi-oprørerne vandt terræn og rykkede frem mod regeringens midlertidige hovedkvarter i Aden. (Foto). Dette fik saudiaraberne og sunnimuslimske allierede lande til at gribe ind og bekæmpe den shiamuslimske oprørsgruppe. Foto: Fawaz Salman/Reuters
Fawaz Salman/Reuters
De Forenede Arabiske Emirater trækker styrker ud af Yemen, hvor forhandlinger intensiveres.
Yemens houthi-oprørere siger, at de har skudt en amerikanskbygget drone ned nær grænsen til Saudi-Arabien. Det skriver en talsmand for houthi-oprørerne på Twitter.
- Vores luftforsvar har nedskudt en amerikanskbygget ScanEagle drone nær den saudiske grænse. Dronen indsamlede efterretningsoplysninger, siger talsmanden, Yahya Sarea.
Houthi-oprørerne i Yemen har tidligere taget skylden for adskillige droneangreb mod mål i Saudi-Arabien.
Yemen har siden 2014 været underkastet en blodig magtkamp mellem houthi-oprørerne og landets regering, som støttes af Saudi-Arabien.
Der har i den seneste tid været ført forhandlinger om en fredsløsning i Yemen.
Kampene i landet er blevet intensiveret mere og mere siden 2015, da houthi-oprørerne vandt terræn og rykkede frem mod regeringens midlertidige hovedkvarter i Aden. Dette fik saudiaraberne og sunnimuslimske allierede lande til at gribe ind og bekæmpe den shiamuslimske oprørsgruppe.
Volden åbnede en ny front i den årelange krig i Yemen, som er et af verdens fattigste lande.
De Forenede Arabiske Emirater, som er allieret med Saudi-Arabien i konflikten, har i denne uge meddelt, at dets styrker har forladt Aden og er vendt hjem.
Dette opfattes som en ny chance for mere forhandling i konflikten, der opfattes som en stedfortræderkrig mellem stormagterne Saudi-Arabien og Iran.
FN venter på muligheden for at genstarte en fredsproces, så den fire år lange krig, som har kostet titusindvis af mennesker livet, kan blive bragt til en afslutning.
Konflikten har medført, at landet er på randen af en hungersnød, og Yemen er i flere år blev omtalt som verdens største humanitære krise.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned