Krigen mellem shiamuslimske oprørere i det nordlige Yemen og regeringshæren er slut. Det siger Yemens præsident, Ali Abdullah Saleh, i et interview med den arabiske tv-station Al-Arabiya.
- Vi kan sige, at krigen er afsluttet. Den er ikke suspenderet, og der er ikke indgået våbenhvile. Den er slut, siger præsidenten i interviewet, som bliver sendt fredag aften.
Krigen med oprørerne har til tider været blodig, men er i de seneste uger stilnet af.
Han understreger samtidig, at hans regering og hærens ledelse i hovedstaden Sanaa ikke har planer om at gå i dialog med en anden oprørsgruppe i den sydlige del af landet, som arbejder på at dele landet i to.
- Dialog har vi kun med elementer, som vil bevare landets enhed. Vi forhandler med grupper, der har legitime krav, men ikke med separatister, siger Ali Abdullah Saleh.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker