Yemens præsident, Ali Abdullah Saleh, ankom onsdag til Saudi-Arabien for at underskrive en aftale om en magtoverdragelse. Aftalen, der er udarbejdet af Golfstaterne, indebærer, at Saleh skal overdrage magten til sine vicepræsident efter 33 år ved magten.
- Landets præsident er ankommet sikkert til Riyadh for at besøge kongedømmet Saudi-Arabien, hvor Golf-initiativet skal underskrives, oplyser det statslige tv i Yemen.
Yemens opposition sagde mandag, at den har afsluttet en aftale om Salehs magtoverdragelse. Saleh har tre gange bakket ud af initiativet og undladt at underskrive det.
Yemen har været lammet af uroligheder og demonstrationer i måneder, hvilket har svækket regeringens kontrol med landet. Militante islamister har under urolighederne tilbageerobret kontrollen over et territorium i den sydlige del af landet. Iagttagere siger, at Yemen er truet af anarki på grund af voldelige islamister og separatister.
Der er frygt for, at volden kan sprede sig til nabolandet Saudi-Arabien, som er verdens største olieeksportør.
I Salehs eget politiske parti, GPC, er der stærk modstand mod aftalen, som indebærer, at Saleh overdrager magten til Abd-Rabbu Mansour Hadi, sin vicepræsident, forud for et snarligt valg.
Aftalen fratager ikke Saleh titlen præsident, selv om hans skal afgive magten til Hadi, som vil danne en ny national enhedsregering. Et præsidentvalg i Yemen ventes at finde sted inden for tre måneder, når aftalen er underskrevet.
Saleh har tidligere haft USA's opbakning, da Washington gjorde ham til en hjørnesten i kampen mod al-Qaeda.
Mindst 860 personer er dræbt og 25.000 såret under den folkelige opstand mod Saleh i forbindelse med Det Arabiske Forår.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde