Yemens præsident, Ali Abdullah Saleh, og landets opposition er enige om en aftale om magtoverdragelse, der skal ende den blodige politiske krise i landet.
Det oplyser en talsmand for oppositionen, og oplysningen bekræftes af en af præsidentens rådgivere.
Rådgiveren, Ahmed al-Sufi, siger til tv-stationen al-Arabiya, at der har været "positiv" og "vigtigt fremskridt", og han bekræfter, at aftalen underskrives senere onsdag.
Golfstaterne har foreslået en magtoverdragelse der indebærer, at præsident Saleh forlader sit embede inden for 30 dage.
Golfstaterne har mæglet under forhandlingerne, men Saleh har forhalet processen.
Efter diplomater fra USA og Europa greb ind, er der indgået en aftale med "enkelte ændringer", siger talsmanden.
Ifølge det oprindelige udkast skal der dannes en national samlingsregering, præsidenten og hans medarbejdere skal tilbydes immunitet, og der skal holdes valg inden for to måneder.
Samtidig skal oppositionen afslutte de protester, der har præget landet i de seneste tre måneder.
Ifølge opgørelser fra aktivister og hospitaler har omkring 180 personer mistet livet under protesterne mod Salehs styre.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned