Tyrkiet fik en verbal blodtud, da EU-Kommissionen onsdag skulle gøre status over landets udvikling og udsigter til at blive optaget i EU.
Udvidelseskommissær Olli Rehn anerkender, at landets økonomiske formåen er solid, men Tyrkiet halter stadig bagefter på en række centrale områder, når det gælder elementære menneskerettigheder.
- Tyrkiet må forstå, at man ikke kan true pressefriheden og ytringsfriheden, siger Olli Rehn med henvisning til, at mediekoncernen Dogan i sidste måned blev tildelt en bøde på over 13 milliarder kroner for ubetalte skatter.
En manøvre, som iagttagere betegner som et forsøg på at begrænse pressefriheden.
Rehn kalder bøden "dybt bekymrende" og "en politisk, snarere end en juridisk sag".
Han kritiserede også den tyrkiske appelret for at lade en række fremtrædende nationalister åbne en retssag mod forfatteren og nobelprisvinderen, Orhan Pamuk, der anklager Tyrkiet for folkemord mod armenere og kurdere.
Også korruption, brugen af tortur, forfølgelse af etniske mindretal og tyrkernes anspændte forhold til den græske del af øen Cypern, giver Tyrkiet ridser i lakken og lange udsigter til at blive optaget i EU.
Kommissionen lægger dog også vægt på, at Tyrkiet i denne uge rakte hånden ud mod den tidligere arvefjende Armenien. Tyrkerne bør gøre det samme, når det gælder Cypern, understreger Rehn.
Meget tyder dog på, at EU skal finde det tunge diplomatiske skyts frem, hvis det skal lykkes. For mindre end to uger siden nægtede den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, fortsat, at tyrkerne vil give sig i Cypern-spørgsmålet.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker