Den detroniserede præsident i Honduras, Manuel Zelaya, har planlagt at forlade landet for drage i eksil i Mexico.
- Han rejser udenlands i dag (onsdag, red.). Han forlader landet af egen vilje, siger en politiker tæt på Zelaya.
Zelaya har opholdt sig tre måneder på Brasiliens ambassade i Honduras' hovedstad, Tegucigalpa. I juni blev han fjernet fra magten ved et kup.
En kilde i den mexicanske regering bekræfter, at Zelaya vil komme til landet onsdag aften lokal tid.
Manuel Zelayas muligheder for at vende tilbage til magten led et alvorligt knæk, da en afstemning i Honduras' kongres i sidste uge pegede på, at han ikke vil kunne indtage præsidentembedet igen.
Desuden valgte honduranerne den 29. november Porfirio Lobo som ny præsident. Mange lande har dog ikke anerkendt valget endnu.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde